NOOK Color fra Barnes & Nobles

Den store amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble sidder vist nok på 20% det amerikanske marked for e-bogslæsere med deres NOOK.

Billede lånt fra crunchgear.com

Nu har de så lige lanceret en ny model af deres e-bogslæser, nemlig NOOK Color, hvor skærmen som navnet antyder er i farver. Og ikke nok med det, så er det også en touch-skærm, altså berøringsfølsom skærm. På det konventionelle e-bogslæsere fra Barnes & Noble er skærmen med e-ink og uden mulighed for at betjene den via skærmen.

Specifikationer:

  • 7-tommer touch-skærm med 16 mill. farver
  • Internet: wi-fi men ikke 3G
  • Hukommelse: 8GB med mulighed for at udvide med SD-kort
  • Styrsystem: Android
  • Apps: Ikke adgang til Android Market, men snart mulighed for NOOK Extras Marketplace. Preloaded Games (Chess & Sudoku), Crossword Puzzles, Pandora® internet radio.
  • Vægt: 449 g
  • Læsetid: 8 timer
  • e-bogsformater: Eget format af aviser og magasiner, interaktive Nook Kids, 2 millioner nookbooks
  • Pris: 249$
  • Tilgængelig: Fra 19 november i USA. Sandsynligvis ikke i Danmark.

Kindle e-bøger har overhalet papirbøger hos Amazon

I mandags offentliggjorde Amazon en pressemeddelse med forskellige fakta om deres Kindle e-bøger og ebogslæser.

Dobbelt så mange e-bøger end papirbøger
Her i fortæller de, at for de mest solgte titler, så sælges der flere e-bøger end papirbøger i forholdet 2 til 1. Det betyder altså dobbelt så mange e-bøger end papirbøger. De påstår, at dette gælder for toplisterne 10, 25, 100 og 1000. Og papirbøger omfatter både hardbacks og paperbacks.

3-dobling af e-bogs-salget
Stigningen i e-bogs-salget er en 3-dobling af salget i de første 9 måneder af 2010 i forhold til 2009. Og når vi nu ved, at tallet må være stort for at e-bøger kan overgå papirbøger, så må der være tale om en kæmpe stigning.

Er det nu e-bogs-eksposionen finder sted?
Noget kunne tyde  på, at e-bøger for alvor er ved at slå igennem lige nu. Man har i efterhånden mange år talt om e-bøger, men indtil videre har de ikke været andet end en teknisk modedille, som i praksis var meget besværligt at bruge til at læse almindelige bøger.

Mit gæt på årsager til at salget af e-bøger stiger så drastisk lige nu er:

  • iPad, iPhone og Androids-smartphones fremkomst. Man læser og køber meget let Kindle e-bøger på disse enheder.
  • Kæmpe prisfald på Kindle e-bogslæser. Fra 399$ for den første Kindle til 139$ for den seneste Kindle 3G.

Nye kommentarer

Arkiver