Udviklingen indenfor e-bøger er kort fortalt en krig på formater. Hvilket format skal blive til standarden fremover? Det er lidt som kampen sin tid mellem de tre forskellige video-formater der kæmpede mod hinanden i 80’erne. Dengang var det VHS-formatet der vandt. Hvilket format vil mon vinde blandt e-bogsformaterne?
Hvorfor er formatet vigtigt?
Formatet er vigtigt, fordi det ofte er afgørende for, hvilken ebogslæser den enkelte e-bog kan læses på. Det er irriterende for læseren hvis han skal have to forskellige e-bogslæsere for at kunne læse alle sine e-bøger. Et andet parameter er, hvor mange titler der findes i det enkelte format, og til hvilke priser og på hvilke sprog. Endelig afgør formatet også hvilket egenskaber den enkelte e-bog kan være i besiddelse af.
De mest gængse formater
De mest kendte formater vil nok være følgende:
- PDF-formatet. Kan læses på de fleste computere. Formatet er ejet af Adobe. Er der kopisikring, såkaldt DRM på bogen, så skal bogen læses gennem Adobe Digital Editions, hvor man skal oprette et Adobe Membership ID.
- Styrke: PDF-læsere er meget udbredte, og mange e-bogslæsere understøtter også formatet.
- Svaghed: Sideformateringen gør, at det kan være svært at læse på små ebogslæsere og smartphones.
- Kindle. Et format ejet af den store internationale netboghandel Amazon.
- Styrker: Kan læses af Kindle 3G, iPad, iPhone, Android smartphone, PC og Mac. Det største kommercielle udvalg og også mange konkurrencedygtige priser.
- Svagheder: Kan kun læses af Kindle-læsere, som dog fås til mange forskellige enheder. Næsten ingenting på dansk.
- ePub. Open Source-format. Apple bruger formatet til iBook i iPad og iPhone. Udbredte ebogslæsere som Sony Reader, Nook og mange andre e-bogslæsere kan også læse formatet. Kopisikrede bøger kan f.eks. også læses af Adobe Digital Editions, hvor man skal oprette et Adobe Membership ID.
- Fordele: Kan læses af rigtig mange ebogslæsere. Relativt mange danske bøger.
- Ulemper: Ikke så stort udvalg af købelitteratur som f.eks. til Kindle.
e-bogsformater og deres egenskaber
En oversigt over de forskellige formater. De er taget fra Wikipedia.
Hvilke e-bogsformater passer til hvilke e-bogslæsere
Taget fra Wikipedia.